BæverBæverne er spejdere i 0.-1. klasse.
Vi mødes tirsdag kl. 18.00-19.00. Hos bæverne bygger vi videre på de spejderfærdigheder som spejderne fik, da de var familiespejder. Vores møder tager som oftest udgangspunkt i vores fantasiramme omkring Bæver og hans venner. Vi følger Bæver i hans hverdag og igennem hans oplevelser skal bæverne lære at blive selvstændige individer som kan klare sig selv til spejder uden mor og far – og måske også tage på en lejr. Vi er beliggende i naturskønne områder på Langø, så naturen er et naturligt springbræt for vores hverdag. Vi skal på stranden, til søen, til træerne, se på buske, kigge på nyudsprungne blade og blomster, kigge på larver, grave huller, bygge huler og så meget, meget mere. Bæverne er spejdere hvor der samtidig er plads til leg og omsorg. Vi forventer at bæverne er klædt på til at være ude, men også have tøj på der må blive beskidt indendørs, fx med maling. Hvis bæveren ikke allerede selv kan binde sit snørebånd, så er det okay. Det skal vi nok hjælpe dem med at lære, men vi forventer en vis form for selvhjulpenhed. |